Omtrent midt i Roholte sogn og landsby ligger kirken. Kommer man fra nord eller vest forsvinder den næsten i landskabet, men fra syd eller øst hæver den sig smukt
Den er bygget af Danmarks konge Kristoffer af Bayern, og stod færdig år 1441. En latinsk indskrift, malet på tårnbuen fortæller dette.
Kirken er den anseligste af det gamle Præstø amts gotiske landsbykirker.
Den er bygget af munkesten i skift med limstenskvadre fra Stevns. Tidens tand har gnavet stærkest på limstenen, der mange steder er udhulet og mørkfarvet.
Kirken vender sit venlige ansigt mod syd med våbenhus og indgang.
Nordsiden, er kun afbrudt af sakristiet. I 1841 blev døren fra sakristiet til kirken tilmuret, og sakristiet blev anvendt til kapel indtil påbegyndelsen af istandsættelse af kirken i 2000. I den forbindelse skulle der skaffes arbejdsindgang til koret, og døren blev genåbnet. Efterfølgende besluttede menighedsrådet at genskabe sakristiet, og indrette kapel i det daværende redskabshus på kirkegården. Først i 2007 kunne der skaffes penge til at fuldføre indretningen med nye møbler.
Tårnet er bredt og solidt. Det har kamtakker, og rigt blændingsværk på begge gavle. Sakristi og tårn er fra omkring år 1500. Under uret læser man H. R. T. og A. B. M. W.. Det er kirkeejer, Holger Reedtz Thott og frue, Anna Beate Magdalena von Woida, herskabet fra Gaunø. De samme bogstaver finder man guldbelagt i alterskrankens smedejernsgitter.
Søndag d. 3. november, afholder vi Alle Helgens aften kl. 19.00 i Roholte kirke.
Denne aften mindes vi dem der døde i 2024, og vi mindes dem vi selv har mistet i gennem tiden.
Navnene for 2024 bliver læst op i kirken.
Efter gudstjenesten er der Kaffe og kage i Sognehuset, hvor alle er velkommen.
SILKEKUNST OG FÆLLESSANG.
MANDAG D.11. NOV. KL 19-21
I ROHOLTE SOGNEHUS.
I forbindelse med sin udsmykning i Sognehuset fortæller Birgit Pathuel om hvad, der har inspireret og hvad der ligger bag de enkelte værker.
Birgit bruger ofte silke som materiale. Silken har både en lethed, bevægelighed og styrke, hvilket udnyttes i vægtæpper, billeder og messehageler. Faste materialer som papir, lærred og ler kan noget andet……
Derefter vil komponist og pianist Arne Andreasen ved fællessang lede os igennem kendte og mindre kendte sange fra den nyeste udgave af højskolesangbogen.
Roholte Menighedsråd
Seneste kommentarer
12.06 | 07:23
Den sender jeg videre. ja det var god dag.
05.06 | 19:36
Vi var til Pinsegudssteneste idag. Rigtig god stemning og på alle måder en fin oplevelse med Nikolaj præst, fremragende kirkesanger og organist. Tak for det.
02.06 | 16:49
Inna Jørgensen. Organist i Rønnebæk kirke. Har I bruge for vikar organist?
02.03 | 08:45
Kære Roholte Kirke.
I min kalender står, at
Gladsaxe Kammerkor synger forårskoncert i Roholte den 13. marts 22. Det står også på korets hjemmeside, men ikke her. Afholdes koncerten?
DBH Birgit Bec
Kik på Sidste nyt, der ligger de arrangementer, der ikke lige hører under en af fanerne.
Film fra sommeraften.
NY MAIL TIL KIRKEGÅRDEN: roholtekirkegaard@gmail.com